“Der er mange interessante smÃ¥ templer i kvarteret, hvor I bor.”
“Interessante,” gryntede søster Gau og rynkede kraftigt pÃ¥ næsen. “Dette kvarter er fyldt med dæmoner.”
Jeg var på besøg hos mine tidligere præstekolleger i den sydlige by Kaoshiung, Taiwans næststørste by og kom hjem efter en gåtur i området. Hvordan kunne søster Gau være så sikker på sådanne påstande? Her følger, hvad hun og hendes mand pastor He fortalte mig.
NÃ¥r man møder en dæmon, sÃ¥ er det ikke til at tage fejl af. De skriger og der er lyde, uanset at du ikke kan se noget. Det sker ogsÃ¥ for de kristne. Det er ikke blot noget, der foregÃ¥r i ens psyke – det er virkeligt. Dæmonerne kan bare ikke røre eller skade de kristne. “Vi havde sÃ¥danne møder et par gange inden for de første tre mÃ¥neder, vi boede her,” sagde søster Gau. “Nu sker det ikke mere.
“Hvorfor har jeg aldrig mødt sÃ¥dan noget,” spurgte jeg. “Jeg har jo været i utallige templer. Hvorfor sker det for jer?”
“Du mÃ¥ have en særlig nÃ¥degave,” svarede de. “Os vil Gud mÃ¥ske minde om, at nÃ¥r mennesker kommer til os og beder om hjælp mod dæmoner, sÃ¥ taler de om noget reelt.”
Der er rigtig mange børn på Taiwan, som bliver indviet til at tilhøre en af guderne i templerne. Det skulle søster Gau også have været, da hun var lille. Da hun var tre år ville hendes mormor indvie hende til en af guderne, som hun havde gjort med alle sine børnebørn. Mormoderen viste ikke, at den lille Gau allerede var døbt af sin mor, som var blevet kristen.
Mormoderen tog lille Gau med til templet. Men da der blev udtrukket spådomme om hende, fik hun en tydning, der lød på, at ingen af guderne ville tage hende til sig, fordi hun havde en far, der var større og stærkere en alle ånderne i templet.
Når et barn bliver født, er det almindeligt, at man tager det med til en spåmand, som forudsiger, hvordan barnets liv vil blive. Hvis spådommen er dyster, vil forældrene tage barnet til templet og indvie det til en gud for at give det beskyttelse.
Ved sÃ¥dan en indvielse hjælper templets præster. Der bliver udført ‘Ã¥ndeskrift’, dvs. at en Ã¥nd skriver pÃ¥ et papir igennem et medie. Papiret med de skrevne ord bliver brændt og asken lagt til side. Ligeledes bliver der afbrændt røgelse og ‘helvedespenge’. Asken fra alle tre dele bliver blandet med vand og barnet fÃ¥r det at drikke. MÃ¥ske fÃ¥r barnet ogsÃ¥ en talisman at bære om halsen, som indeholder et Ã¥ndeskrift og er indviet til guden.
Disse børn har mange problemer efterfølgende, og det er ofte at Taiwans præster må bede om udfrielse fra disse tidligere indvielser. I Taiwan er der ingen, der vil grine ad en præst, der hjælper nogen mod dæmoner, siger rektor på det lutherske præsteseminarium pastor Ph.D. Thomas Yu.
Forskning i dæmoner
Miss Grace er forsker ved Taiwan Universitet i Taipei. Hun var ikke kristen og besluttede at undersøge virkeligheden bag talen ånder i Taiwans templer. Hun allierede sig med en forskerkollega og en lille gruppe studenter. Efter nogen tid syntes hun, at hendes forskerkollega involverede sig for meget i templernes religiøse praksis, og hun afbrød samarbejdet og fortsatte alene med sine studenter.
Men efter nogen tid begyndte hun at få problemer hjemme. Tingene flyttede sig i lejligheden og om natten, var der noget, der nev og rykkede i hende. Dæmonerne var fulgt med hjem.
For at få det til at stoppe sagde hun til sine studenter, at de måtte finde et tempel uden dæmoner. En af studenterne havde synske evner og svarede hende, at der ikke fandtes et tempel uden dæmoner. Miss Grace bad dem prøve alligevel. Da de kom tilbage, fortalte den samme student, at der kun findes én slags tempel uden dæmoner, og det er i kirkerne.
Miss Grace skyndte sig hen til en kirke i Taipei for at fÃ¥ hjælp. Men præsten beklagede, han kunne ikke hjælpe. Det samme sagde den næste præst – og den næste. Først den fjerde præst accepterede at bede for hende og med hende. Og miss Grace blev befriet fra dæmonerne, og hun kom til tro pÃ¥ Jesus og blev døbt.
Efterfølgende gik hun tilbage til de første tre præster og konfronterede dem med deres manglende tro på ham, som de bekendte sig til og deres svigt.
